Har du et hjem, hvor du gerne vil have en terrasse eller en indkørsel med fliser, så kan du sagtens gøre det selv. En fliseterrasse kan både være utrolig praktisk og dekorativ. Hvis du for eksempel har en stor have, hvor græsset gror ustandseligt, så kan det måske være en stor hjælp at få noget af den belagt med fliser. På denne måde kan du også nyde haven mere og få et hyggeligt område til at grille om sommeren. Fliser i indkørsel har ligeledes en praktisk funktion, da du undgår unødvendigt snavs i bunden af bilen fra grus eller lignende. Samtidig vil fliser også være nemme at holde, da en kost kan tage det værste skidt.
At lægge fliser er hårdt arbejde og det kræver stor tålmodighed. Dog kan det betale sig, når det hele står færdigt, og du kan nyde din nye flisebelægning og være stolt af dit hårde arbejde. Hvis du vil vide mere om, hvor du kan finde billige belægningssten og havefliser, så læs mere her hos Sandgaard Beton.
5 tips til at lægge fliser
- Vælg den rigtige type belægningssten.
Der er mange ting at tage højde for, når man lægger fliser selv. Nogle af de ting er for eksempel æstetik og praktik. Derfor må du først gøre op, om du ønsker store fliser, der hurtigt vil udfylde arealet, men som er tunge at løfte. Eller om det i stedet skal være en herregårdssten, der er mindre og lettere, men måske vil tage længere tid at lægge. - Grav ud i den rette mængde.
Lægger du fliser i indkørslen, så skal du mindst grave 40 cm ned, men for terrasser og gangstier kan du sandsynligvis nøjes med 30 cm. Så er der plads til en grusbund, der skal jævnes grundigt. - Forbered dig grundigt.
Hvis man gerne vil have et godt resultat, så er det altid godt at gøre et godt forarbejde. De rette vinkler, højden og faldet skal måles op. Derfor er det en god idé at sætte pæle og snore i jorden, der hvor du gerne vil have belægningsstenene går til.
- Tjek retningen på fliserne.
Det er vigtigt, at tjekke retningen på fliserne, når man lægger dem. Selvom du starter ved en fast kant, så kan det nemt være at den ender med at være skæv, hvis fugen ikke er helt skarp. Derfor er det også vigtigt at trække snore op her, som retningslinjer for arbejdet. - Læg ikke fliserne for tæt.
Fliser og belægningssten må ikke ligge for tæt, da der skal være plads til fuger. Sørg derfor for, at der er minimum 2-5 mm fuge, der skal fyldes med sand eller grus.
Dette skal du bruge
Vælger du at lægge fliser selv, så er det en god idé at leje lidt udstyr i det nærmeste byggemarked. Det kan for eksempel være en god idé med en trillebør med motor til at slæbe de tunge sten, eller en vibrator, der kan jævne grusbunden lidt nemmere.