Gør dit trægulv endnu stærkere med overfladebehandling 0 1238

Et trægulv kan være rigtig flot, hvis det er velplejet. Er dit trægulv gammelt og slidt kan du vælge at udskifte det med et nyt egetræsgulv. Det kan dog nogle gange være en forholdsvis stor udgift, hvis man pludselig skal hen og skifte det. Derfor handler det om at passe på det trægulv, som man har i sin bolig, ved at give det den rigtige pleje og overfladebehandling. Det er dog ikke altid helt nemt at finde ud af, om det er lud, sæbe, olie eller lak, der egner sig til lige netop ens trægulv.

Overfladebehandling er vigtigt i forhold til at beskytte dit trægulv mod slidtage. Derudover vil det gøre din daglige rengøring lettere og hjælpe til at trægulvet bevarer sit udseende. Derfor er det væsentlig at vælge den overfladebehandling, som passer bedst til dit trægulv og din bolig. Det kan dog godt være svært at finde rundt i mulighederne for overfladebehandling, da du både skal tage hensyn til træsort og gulvmaterialets type.

Det skal du tænke på, når du vælger overfladebehandling

Som sagt er der mange faktorer, som man skal have for øje, når man skal vælge overfladbehandling. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger, og derudover kan det være en god idé at tage højde for følgende ting:

  • Hvor meget slidtage udsættes trægulvet for. Hvis det eksempelvis er i et køkken eller et bryggers, så bliver det ofte slidt meget.
  • Hvilken træsort dit gulv er lavet af.
  • Hvilket udseende du ønsker, at gulvet skal have.

Lud, sæbe, olie eller lak?

Grundlæggende findes der fire former for overfladebehandling. Her er en kort gennemgang af dem hver især:

Ludbehandling kan ikke stå alene som overfladebehandling, men er en slags forbehandling inden sæbe- eller oliebehandling.  Ludbehandlingen er en god løsning, hvis du ønsker at bevare gulvets lyse udseende, da lud hæmmer den naturlige proces, hvor træet bliver mere gulligt. Man kan ikke ludbehandle mørke træsorter, eksempelvis teak.

Hvis dit trægulv er gammelt, med meget rustikke brædder, kan du med fordel vælge sæbebehandling. Det giver nemlig en flot og naturlig overflade, som klæder det rustikke gulv. Sæbebehandling kan dog have den ulempe, at det løbende kræver lidt arbejde, da det skal vaskes oftere end eksempelvis lak. Samtidig er en sæbebehandling heller ikke lige så solid som olie og lak.

Hvis du gerne vil have en overfladebehandling, som er mere solid end sæbe, så kan olie være en mulighed. Det kræver, at du behandler dit trægulv med hærdende olie, så det får en slidstærk overflade. Olie har den fordel, at det er nemmere at friske op end lak, og det behøver ikke at være hele gulvet, men blot de områder, som er blevet ekstra slidte.

Lak er den mest slidstærke overfladebehandling. Samtidig slipper du for at bruge mange kræfter på genbehandling, da der normalt godt kan gå mange år mellem det er nødvendigt. Et lakeret gulv behøver ikke at være helt blank, hvis ikke man er til det. Man kan også vælge halvblank eller mat.

Previous ArticleNext Article

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt det du glemmer, når hjemmet skal renoveres Kommentarer lukket til Alt det du glemmer, når hjemmet skal renoveres 1333

Rigtig mange danskere drømmer i en eller anden udstrækning om at renovere noget i hjemmet. Det kan være alt fra bare at forsøge at redde den fugtige kælder til at slå en mur ned eller sågar bygge noget nyt til.

Fælles for det alt sammen er dog, at det er nogle langvarige processer, som ikke kun kræver noget af de erfarne professionelle, I hyrer til jobbet. Det kræver helt sikkert også noget af jer, hvad end I lader huset undergå en lille eller en stor renovering. For det første betyder det nemlig, at I, i hvert fald i en overgang, bliver nødt til at bo i en lettere støvet bolig med håndværkere gående ind og ud.

Gør det selv

Derudover kan det dog også være ganske smart, rent økonomisk, at tage sig af alle de mindre ting. Send derfor gerne håndværkerne hjem så tidligt som muligt. På den måde bliver renoveringen billigere, og I har råd til at få gjort mere ved boligen.

Det handler dog om at holde balancen, hvad den slags angår, for det går heller ikke at blive for overmodig, hvad den slags angår. Så står man lige pludselig med opgaver, man ikke magter rent håndværksmæssigt, eller også glemmer man bare noget vigtigt. Sidstnævnte kan der heldigvis gøres noget ved. Derfor vil der i det følgende blive nævnt et par ting, som man potentielt har glemt under renoveringen.

Husk isolering og rengøring

En vigtig faktor er isoleringen, hvilket selvfølgelig primært er relevant, hvis man får bygget nyt. Isolering er nemlig et problem i rigtig mange ældre, danske huse, så hvis man kan gå gjort det ordentligt, når nu man får bygget nyt, er det det hele værd. Vær opmærksom på, at isolering langt fra kun er ensbetydende med glasuld i murene. I samme bane bør man nemlig, når man får bygget nyt, også huske tætningslister og dets lige. Heldigvis kan meget af det relevante materiale ganske nemt købes hjem fra nettet. For eksempel vil du ofte kunne finde alt, hvad du har brug for hos Rubberproff. Der kan du nemlig finde lister til alle tænkelige formål.

I den lidt mere praktiske afdeling, bør du også huske at rydde op efter renoveringen, hvilket er endnu en aktivitet, du sagtens selv kan tage dig af. Gør det dog ordentligt, for ellers vil du kunne finde træsmuld i dit køkken flere år efter.

Sådan kan du gøre din boligs vinduer så flotte som muligt Kommentarer lukket til Sådan kan du gøre din boligs vinduer så flotte som muligt 1168

Mens øjnene er vinduerne til sjælen, er vinduerne bare vinduerne til boligen. Men idet vinduerne er en del af boligen, må de jo gerne se godt ud imens, da de er med til at give det samlede indtryk af boligen. Så hvis vinduerne ikke ser godt ud, kan det hurtigt komme til at påvirke, hvordan hele boligen ser ud. Det gælder derfor om at holde dine vinduer og dine vindueskarme i god stand, så du kan undgå, at det sker.

Få udskiftet dine ruder, hvis de ikke er i ordentlig stand

Det første skridt mod at have flotte vinduer, er at have vinduer, der er hele og i god stand. Hvis det ikke er tilfældet for dine vinduer, ønsker du nok at tage fat i en professionel. Det kan f.eks. enten være en tømrer til udskiftning af glas eller en glarmester. De kan hjælpe dig med flere ting angående dine ruder, som f.eks.:

  • Udskiftning af glas

  • Trærammer om vinduet der ikke sidder tæt

  • Forsikringsskader

Det er altså ikke kun en udskiftning af vinduet, du kan få professionel hjælp til, men der er mange ting, der kan gøres, for at dine vinduer kommer til at se bedre ud.

Maling af karmene kan gøre en stor forskel

Hvis vinduet for sig selv egentlig er i god stand, men malingen på karmen rundt om er ved at skalle af og krakelere, er det også noget, der er med til at få vinduerne til at se gamle og grimme ud. Men det er der altså heldigvis en meget nem løsning på. Her kan en tur med malerpenslen nemlig gøre en kæmpe stor forskel, faktisk kan det være det eneste, der skal til. Så har du problemer med dine vindueskarme, kan du prøve med en omgang maling, før du søger videre hjælp.

Most Popular Topics

Editor Picks